
Vores historie og brandet Lumon
Hvordan begyndte det hele?
Vores historie starter i 1978, hvor virksomheden Pohjois-Karjalan Lasipalvelu Ky begyndte at drive forretning fra et gammelt hønsehus i Outokumpu i Finland. Lyden af gækkende høns blev hurtigt skiftet ud med lyden af vinduesreparationer til private hjem. Forretningen fik dog ikke den nemmeste start. I håbet om en lysere fremtid flyttede virksomheden i 1981 lidt længere sydpå til Kymenlaakso. Her skiftede man navn til Ikkunanikkarit Ky og etablerede sig hurtigt som regionens mest betydningsfulde vinduesrenovatør for både enfamiliehuse og etagebyggerier.
Mod slutningen af 1980’erne skabte en overophedet byggebranche og den efterfølgende recession en helt ny mulighed for virksomheden. I 1990 blev et nyt og unikt koncept født; noget, der aldrig før havde eksisteret nogen steder i verden – altanafskærmning i glas! Denne innovation gjorde det muligt at forvandle åbne, vindblæste altaner til hyggelige, lukkede rum – alt sammen takket være fleksible glasløsninger.
Lumons altanafskærmning blev hurtigt et koncept, der, som vores daværende reklameslogan lød, “gav nyt liv” til bygningernes altaner. Afskærmningen sikrede, at altanerne ikke længere blot var ubrugte, kolde arealer, der samlede blade og sne om vinteren og tiltrak fugle om foråret. I stedet blev de forvandlet til brugbare frirum, der kunne nydes fuldt ud fra det tidlige forår til det sene efterår.
Internationalisering og Visors indtræden i Lumon-familien
Lumon Oy blev officielt grundlagt i 1991, og virksomhedens første produktionsanlæg lå i Kouvola, Finland. Allerede året efter begyndte eksporten til Sverige og Spanien. I 00’erne lancerede vi komplette altanfacader bestående af integreret altanafskærmning og glasrækværk, hvilket skabte et helt nyt koncept for den finske byggebranche. Efterspørgslen voksede, og systemet blev hurtigt en naturlig del af både renoveringsprojekter og nybyggeri i Finland.
Den store succes på det finske marked banede vejen for yderligere international ekspansion. I stedet for blot at bygge videre på tidligere partnerskaber, valgte vi at etablere vores egne datterselskaber på Lumons vigtigste markeder. Og i 2003 kunne vi stolt lancere det allerførste system til terrasseafskærmning i Finland.
Den finske, familieejede producent af solafskærmning, Visor, blev en del af Lumon Group i 2012. Det øgede komforten på altaner og terrasser markant, da de specialdesignede plisségardiner gav elegant beskyttelse mod både varme og nysgerrige blikke. I slutningen af 2010’erne nåede vi en ny milepæl, da vores internationale forretning for første gang oversteg hjemmemarkedet i størrelse.

Lumon i dag
I dag er Lumon anerkendt som en international ekspert inden for altanfacader og terrasseafskærmning. Vores kerneværdier bygger fortsat på en stærk tro på samarbejde og fælles resultater – præcis som de har gjort siden Lumons beskedne begyndelse. Vores mission om at bygge bedre hjem er blevet til virkelighed gennem årtiers bæredygtig vækst.
Vores glasløsninger forvandler terrasser og altaner til bæredygtige, inspirerende og alsidige rum, der ganske enkelt giver mere plads til livet. Vi tager ansvar for hele værdikæden – fra egen produktion og salg til montage og dedikeret support. At vi ejer hele processen betyder også, at vi er tæt på vores kunder fra start til slut, så vi altid kan holde, hvad vi lover. Vi er i dag over 1.300 medarbejdere i Lumon-familien, og vi tror fuldt og fast på, at de bedste resultater skabes, når vi lærer og vokser sammen.
Lumon er nået langt siden den spæde start i hønsehuset, og vores rejse fortsætter.
Vores mission om at skabe bedre hjem er blevet til virkelighed gennem årtiers bæredygtig vækst. Med over en million opsatte altan- og terrasseafskærmninger har vi ikke bare bygget bedre hjem – vi har skabt bedre rammer for livet og en bedre hverdag i mere end 20 lande.
Bæredygtighed
Vores mål er at være den førende leverandør af bæredygtige løsninger inden for altan- og terrasseafskærmning. Det betyder, at vi hjælper vores kunder med at skabe bedre hjem på en ansvarlig måde, samtidig med at vi giver dem mere plads til livet – altid med fremtiden for øje. Vores bæredygtighedsindsats styres af en langsigtet vision, der hviler på tre kernesøjler: Miljø, socialt ansvar og ansvarlig virksomhedsstyrelse (ESG).
Mission, vision og vores værdier
Vores mission er vores største drivkraft og kilde til inspiration. Vi handler ud fra vores værdier for at give vores kunder mere plads til livet på en sikker og bæredygtig måde. Vores vision om at være de absolut bedste og mest foretrukne i branchen udstikker den retning, vi ønsker at bevæge os i – i tæt fællesskab med vores medarbejdere og samarbejdspartnere.
Karriere hos Lumon
Hos Lumon brænder vi for at hjælpe mennesker med at skabe endnu bedre hjem. For os handler det i bund og grund om mennesker. Vi skaber resultater sammen og tror på, at alle er afgørende for, at vi når i mål. Hos Lumon får du plads til at vokse ved at lære nyt og dele viden og erfaringer på tværs af hele virksomheden. Kunderne er omdrejningspunktet for alt, hvad vi gør, og vi gør alle vores yderste for at sikre en fantastisk oplevelse gennem hele kunderejsen.
Om os
Vil du vide, hvordan det hele begyndte, og hvordan Lumon blev til den virksomhed, vi er i dag? I sektionen “Om os” kan du læse meget mere om, hvad vi laver, og hvordan vi arbejder. Du kan dykke ned i vores strategi og nøgletal, lære vores ledelse og organisation at kende samt få indblik i vores internationale produktionsfaciliteter.