Energibesparelse

Lumon altanglassystemet sparer energi

Besparelser på op til 10,7 % og i gennemsnit op til 5,9 % i beboelsesejendommes årlige energiforbrug til opvarmning. – Det er resultaterne opnået af Kimmo Hilliaho i hans undersøgelse af den energimæssige-økonomiske effekt af glasinddækning af altaner foretaget ved Tampere University of Technology i august 2010.

Forskningen blev udført i Finland og suppleret med referenceberegninger fra Tyskland. Energiforbruget til opvarmning af glasinddækkede og ikke-glasinddækkede altaner blev sammenlignet ved hjælp af målinger foretaget in situ og computersimulationer. Det blev i tillæg fastslået, hvordan altantypen, varmeisoleringen og retningen påvirker temperaturer på glasinddækkede altaner.

Nyt, effektivt luftreservoir

Resultaterne viser, at det at tage kompensationsluft fra en glasinddækket altan tydeligt øger energibesparelserne ved glasinddækning. I bedste fald fungerer glasinddækkede altaner som effektive luftreservoirenheder, så ejere kan temperaturen med helt op til 1 °C i værelserne ud til deres altaner. Dette lader ejerne spare energi og opnå større komfort i boligen.

Glasinddækningen af forsænkede altaner (med vægge på begge sider) er ofte en mere effektiv energibesparelse end glasinddækning af fremspringende altaner (L- eller U-formede). Besparelserne for sydvendte altaner og balkoner er lidt højere end for altaner, der vender i andre retninger. Men besparelserne opnået ved begge typer er betydelige. En inspektion af glasinddækningens tæthed afslørede, at størrelsen af mellemrummet mellem ruderne ikke gør ret stor indflydelse på energibesparelserne. Det afgørende er, hvordan beboerne bruger deres altanglas.

I de fleste tilfælde kender finnerne den energi-økonomisk bedste måde at bruge deres altanglas på: ruderne skal holdes lukket om vinteren og åbne om sommeren. Men detaljerede instruktioner er nyttige for at maksimere besparelserne.

Højere besparelser i Tyskland

Forskningen blev suppleret med energiberegninger foretaget i elementhuse i Berlin, der var sammenlignelige med de finske huse, som blev undersøgt.

Varmeenergibesparelserne opnået gennem brug af altanglas varierede i Berlin mellem 5,6 % og 12,0 %. Glasinddækningsløsninger var mest gavnlige for bygninger med altaner, der vender mod syd, og hvor kompensationsluft suges ind gennem balkonen. Det at tage indblæsningsluft fra altanen, i stedet for at tage det direkte udefra, var den faktor, der havde den mest tydelig indvirkning på energibesparelser. I gennemsnit var energibesparelserne til opvarmning i Tyskland 8,2 %, hvilket er endnu mere end i Finland.

Løsning der betaler sig

Det at holde bygningen i god stand og administrationsomkostninger på et rimeligt niveau har en direkte indvirkning på boligudgifter - og beboernes tilfredshed. Ud over at beboelseskomfort, giver korrekt anvendte førsteklasses altanglasinddækningssystemer beboere og lejlighedsejere også rent økonomiske fordele.

Konklusionen fra forskningsresultaterne offentliggjort i Tampere var tydelig: at eftermontere alle højhuse bygget i 1960'erne og 1970'erne med altanglasinddækning betaler sig. Betydelige besparelser kunne også opnås i nye højhuse med et kompensationsluftindtag gennem glasinddækkede altaner. Udover energibesparelser kan altanglasinddækning også give andre betydelige økonomiske fordele. I henhold til forskning udført af D.Sc. (Tech.) Jussi Mattila har det at udstyre altaner med glas en indvirkning på bygningens generelle tilstand, da dette indgreb kan udsætte behovet for at renovere altanerne med samlet set 6 til 10 år.